Evakuering fra fiskeskib

14. juni 2006 13:54

Grønlandskommandoen fik onsdag eftermiddag en anmodning om hjælp, da et besætningsmedlem på et canadisk fiskerskib var syg. Medlemmet havde fået en blodprop i benet, og efter en samtale med en læge på Dronning Ingrids Hospital, blev det besluttet at sende en helikopter til skibet.

Samtidig lagde skibet kursen om, så det sejlede helikopteren, der havde en læge ombord, i møde. Evakueringen af besætningsmedlemmet skete uden problemer og onsdag aften landede patienten i Nuuk i god behold.