Endnu et fjeldskred truer
Der er tilsyneladende ikke bare et - men to - områder med risiko for fjeldskred ved Nuugaatsiaq og Illorsuit.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
Det vurderer geologer fra GEUS sammen med Asiaq, skriver Sermitsiaq.AG.
Ifølge avisen ligger det nye og hidtil ukendte område omkring fem kilometer vest for det fjeld, der skred ned og udløste flodbølgen for godt to uger siden.
LÆS OGSÅ Her rammer flodbølge Nuugaatsiaq
Det er dog ikke til at sige hvor stort et område der er tale om.
- Det er mere diffust, og vi kan derfor ikke sige særligt præcist, hvor stort området er. Men umiddelbart ser det lidt større ud, end det stykke, der faldt, siger vicedirektør i GEUS Flemming Getreuer Christiansen til Sermitsiaq.AG.