Endnu en restriktion træder i kraft i Upernavik

Der vil kun ske myndighedsflyvninger til og fra Upernavik, der er hårdt ramt af udbrud med coronavirus.
SCANPIX
- Der indføres blandt andet et forsamlingsloft på 20 personer, ligesom der kun vil være myndighedsflyvninger, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse. Foto © : Eva Plevier / Ritzau Scanpix
29. november 2021 10:26

Smittespredningen er de seneste uger steget med raketfart i Upernavik og i de omkringliggende bygder.

Det er dog særligt i Upernavik, at der lige nu er udfordringer, og derfor har myndighederne indført en række restriktioner. Blandt andet et forsamlingsloft og altså begrænsninger på flyvninger til og fra området.

- Der indføres blandt andet et forsamlingsloft på 20 personer, ligesom der kun vil være myndighedsflyvninger, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

Fokuserer mindre på opsporing og mere på behandling

Samtidig har sundhedsmyndighederne truffet en række valg for at stå stærkere i kampen med smitteudviklingen.

Der ankommer tirsdag ekstra personale til Upernavik fra andre steder i Grønland. Samtidig vil myndighederne fokusere på at behandle de syge og smittede i stedet for test, fordi kapaciteten er begrænset.

LÆS OGSÅ SSI: To i Danmark er bekræftet smittet med ny coronavariant

Der er dog sendt en ekstra analysemaskine til Upernavik for at kunne teste relevante personer hurtigere.

Generelt opfordrer sundhedsmyndighederne folk til at begrænse deres sociale aktiviteter. Samtidig skal personer med symptomer isolerer sig.