Endnu en politiker forlader Atassut
Medlem af kommunalbestyrelsen for Atassut i Kommune Kujalleq Josef Petersen meddeler, at han trækker sig fra Atassut og flytter til Siumut.
- Efter længere tids overvejelser har jeg valgt at trække mig som medlem af Atassut, siger Josef Petersen.
Enegang i kommunalbestyrelsen, og mangel på at kunne rådføre sig med partikolleger, er nogle af grundene til at han trækker sig som medlem af Atassut, siger han.
Men han understreger også, at hans grundliggende holdninger med tiden har ændret sig, og at han mener, at han bedre kan opnå sine politiske målsætninger andetsteds.
Også den nye aftale serviceaftale på transportområdet har vægtet stort i hans beslutning, siger han.
Josef Petersen blev medlem af Siumut d.7.januar i år, og hvis hans nye parti godkender hans medlemskab agter han at stille op til kommunalvalget i år.