En hval i garnet

En uheldig pukkelhval har forvildet sig ind i et garn i Tasermiut-fjorden ved Nanortalik.
17. oktober 2011 14:51

I forgårs opdagede lokale fangere, at en hval havde viklet ind i et net, som er blevet brugt til forårets fiskeri efter stenbiderrogn. Men efter dårligt vejrlig har meldt sig, ved fangerne ikke længere, hvor hvalen præcist befinder sig.

Formodningen er dog, at den er på vej ind i bunden af Tasermiut-fjorden, og fra Departementet for Fangst og Fiskeri har man netop givet grønt lys til, at hvalen må og skal fanges, hvis den bliver lokaliseret, og vel og mærke fortsat er viklet ind i garnet.

Såfremt det sker foreskriver reglerne, at hvalens kød skal deles ud til lokale, offentlige institutioner som alderdomshjem og sygehuse.