Eksporten er steget med 377 millioner kroner
I hvert fald i forholdet mellem indtægterne fra eksport og udgifterne til import, altså det man kalder handelsbalancen.
Eksporten af grønlandske varer er gået frem i første halvår af i år med en stigning på 377 millioner kroner i forhold til samme periode sidste år. Det er altså ekstra indtægter til landet.
En stor del af stigningen kan tilskrives eksporten af rejer og hellefisk, der er steget med henholdvis 138 millioner kroner og 135 millioner kroner i det første halve år af 2016.
Samtidig har der dog også været en stigning i import af varer til landet. Og det har givet ekstra 342 millioner kroner i udgifter i forhold til samme periode sidste år.
Det giver samlet set en forbedring af handelsbalancen; der er altså 35 millioner kroner mere i indtægter end udgifter i år, end der var sidste år. Samlet set er dog der stadig et underskud på handelsbalancen i år. Vi importerer altså mere, end vi eksporterer til udlandet.