Ekspert: Isbjørnepenge ender ikke hos fangerne

Pengene for trofæjagt på isbjørne risikerer at ende i de helt forkerte lommer, hvis landstingets plan bliver gennemført. Internationale erfaringer viser, at selv om en oplevelse er dyr, er det kun meget lidt der ender i lokalsamfundets lomme.

Det samme sker i Nunavut, der som de eneste sted i verden har trofæjagt på isbjørne. Det siger Birgith Sloth, international konsulent og ekspert i CITES-konventionen om handel med truede dyr.

- Det har været diskuteret mange gange at fortjenesten ikke ligger i Nunavut. Selvfølgelig får de nogle af pengene, men størstedelen af pengene ender hos dem der arrangerer og udbyder jagten. Det er ikke engang 50 procent - nogle siger helt ned til 10% - der ender i det lokale fangersamfund, siger hun.

Birgith Sloth opfordrer Hjemmestyret til at tænke sig meget grundigt om, før forslaget gennemføres. Og indbygge de mekanismer, der gør, at pengene kommer de rigtige steder hen.

Og så skal det offentlige holde meget grundigt øje med området, hvis erfaringerne fra Nunavut ikke bare skal gentage sig i Grønland. Selv er Birgith Sloth ikke optimistisk, overfor hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre.

I Canada betaler trofæjægere op mod 160.000 kroner for at skyde isbjørne.

Køberne er typisk rige amerikanere og arabere, og Grønland planlægger blandt andet at annoncere i medier i Oman.