I snart hundrede år har Hans Egede stået og skuet ud over havet i Kolonihavnen i Nuuk. Statuen blev rejst i anledningen af 200-året for Hans Egedes ankomst til Grønland. Foto: Camilla Dam/KNR

Egede de sidste 100 år: Hyldet og halshugget

Det er 300 år siden, at Hans Egede ankom til Grønland. Næsten lige så længe har den dansk-norske missionær været en omdiskuteret person.

En flot midsommernat ankom Hans Egede med skibet Håbet til mundingen af Nuuk Fjorden. Her grundlagde han sin koloni på Håbets Ø, hvorfra det kristne budskab skulle forkyndes til den grønlandske befolkning. Hans Egedes ankomst skulle senere vise sig at blive en af de vigtigste begivenheder i Grønlands nyere historie.

Aviaq Fleischer, der forsker i kultur, sprog og historie ved Ilisimatusarfik, har i anledningen af 300-året for Hans Egedes ankomst til Grønland set nærmere på, hvordan synet på den dansk-norske missionær har udviklet sig gennem årene.

200 året: En dag, der gik over i historien

Da man for hundrede år siden fejrede Hans Egedes ankomst, blev det helt store skyts kørt i stilling. Mest bemærkelsesværdigt var det, at Grønlands første kongebesøg indgik som en del af festlighederne. Derfor blev det også en dag, som gik over i historien, da Kong Christian den X gik i land i Kolonihavnen. Her blev han ledsaget af dronning Alexandrine mødt af store menneskemængder, der ville se regenten:

- Det var noget særligt for den grønlandske befolkning, men også for kongefamilien selv, at de kom til Grønland. Man skal jo huske på, at der aldrig tidligere havde været en dansk regent i Grønland – selv efter 200 år under den danske krone, siger Aviaq Fleischer.

Se video fra kongeparrets ankomst her

 

Det var også i forbindelse med fejringen af 200-året, at der blev indsamlede penge til at rejse den nu så omdiskuterede statue af Hans Egede, som i dag står ved Kolonihanen i Nuuk og skuer ud over havet:

- Dengang var folk mere religiøse, og når man er en god kristen, ser man jo op til Hans Egede. Så man var glad for at kunne markere hans ankomst, forklarer Aviaq Fleischer.

250 året: Nuuk i festhumør, men oprøret ulmer

Ligesom 50 år tidligere var det en stor begivenhed, da man fejrede Hans Egede i 1971. Igen kom der royalt besøg, og man indviede Hans Egede Kirken, som var blevet opført i anledningen af jubilæet:

- Det var et stort jubilæum over tre dage, hvor Dronningen og Prinsgemalen besøgte Håbets Ø, og et skib, magen til det Hans Egede ankom i, lagde til i Kolonihavnen, siger Aviaq Fleischer.

Dronning Margrethe II og Prinsgemalen Henrik ved mindehøjtidelighed på Håbets Ø i 1971. Foto: AG

I det hele taget var der tale om en sand folkefest. Der var fyrværkeri og blev spillet fodboldkampe, afholdt festmiddage og kirkegang:

- Nuuk var i festhumør, siger Aviaq Fleischer.

Ifølge Aviaq Fleischer blev Hans Egede tilbage i 1971 anset som den milde kolonisator, der bidrog positivt til Grønlands udvikling. Den opfattelses ses i en leder i avisen AG, hvor Jørgen Fleischer skriver:

"På mange områder er der grund til at glæde sig over og sige tak for de 250 år, der er gået. (…) Der har ikke været blodige fejder mellem kolonister og den indfødte befolkning, som det var tilfældet i andre kolonier. (…) Livet gik sin vante gang, og alt var såre godt.”

Dog var der begyndende kritiske røster:

-  I lang tid var grønlænderne meget kristne, så der var ingen kritik af Hans Egede, man takkede ham for at bringe kristendommen til Grønland. Men der begynder at ulmer et oprør, Aviaq Fleischer.

275 året: Glemt af de fleste

I 1996 skulle man for første gang markere et jubilæumsår efter, at Grønland havde fået Hjemmestyre. Ifølge Aviaq Fleischer havde bevægelsen mod øget selvstændighed sat gang i kritikken af Hans Egede og koloniseringen. Rockgruppen Unneraarsuit udgav for eksempel sangen Toornaarsuk (hjælpeånd), hvor man hyldede den oprindelige grønlandske kultur og kaldte Hans Egede en djævel, der har uddrevet den grønlandske kultur:

- Man sætter stadig blomsterkranse ved statuen, men der var ingen særlige fester eller taler. Han er faktisk nærmest glemt. I avisen AG forveksler de endda jubilæet med Hans Egedes fødselsdag (Hans Egede er født 31. januar), hvilket vidner om, at folk har haft fokus et andet sted, forklarer Aviaq Fleischer.

300 året: Hans Egede ties ihjel

Var man i weekenden på gaden for at opstøve et Hans Egede arrangement, var det sandsynligvis kun i kirken, at man kunne finde nogen, som fejrede årsdagen. Det er der en god forklaring på, siger Aviaq Fleischer:

- Myndighederne vil ikke lave en officiel markering af dagen, da der har været så meget debat om statuen i Nuuk sidste år. Derfor er bevillingen på næsten tre millioner også trukket tilbage.

Statuen af Hans Egede uden hoved. Photoshop af Aqqalu Berthelsen. Foto: Aqqalu Berthelsen

En af årsagerne til, at myndighederne ikke ønsker at markere dagen, kan ifølge Aviaq Fleischer skyldes, at befolkningen er meget delte i deres opfattelse af Hans Egede:

- Lige nu præges debatten om Hans Egede af to yderpunkter. Der er den gode milde kolonisator og så den onde kolonisator. I midten er der dem, der har svært ved at finde ud af, hvad de skal mene. På den måde er debatten meget delt i to fløje, siger Aviaq Fleischer.   

Hun pointerer desuden, at hvis man sammenligner årets markering med 250-års jubilæet, er det tydeligt, at der sket i skifte i den generelle opfattelse af Hans Egede. Lige nu er kolonihistorien oppe til diskussion, ligesom den var i 70’erne. De unges politiske kamp er på mange måder den samme, som man så dengang. Fremtiden vil vise, hvordan opfattelsen af Hans Egede bliver fremover, konkluderer Aviaq Fleischer.

Aviaq Fleischer er aktuel i den nye bogudgivelse ”Tro og samfund i Grønland”, som er blevet udgivet i anledningen af 300-året for Hans Egedes ankomst.

 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl