VIDEO Sydgrønlandsk stensliber med kunder fra hele verden

Vores mange fjelde rummer store rigdomme, og for stenslibere er der rigeligt med flotte sten, som kan bruges til husflid. Vi har i landet en kendt stenkunstner, hvis arbejde er eftertragtet selv i Panama.
26. april 2016 11:20

Peter Lindberg fra Narsaq er stenkunstner. Hans unikke kunst er eftertragtet af stenkendere fra hele verden. 

- De spørger, om jeg kan slibe sten på en bestemt måde? Når jeg ved, hvordan det skal formes arbejder jeg på det, siger stensliberen fra Narsaq, Peter Lindberg til KNR. 

Der findes ingen sten magen til i hele verden.

- Det er kun i Sydgrønland, man kan finde dem. Der er ingen andre steder i verden, hvor de findes i så mange sammensætninger, siger Peter Lindberg. 

Efterspurgt i Brasilien

Han får også nogle overraskende henvendelser.

- Selv fra de mindre lande har jeg fået forespørgsler, f.eks. fra Panama. Jeg kan blive så overrasket over kunderne. Der er også kunder fra Brasilien, selvom de har mange smykkesten i landet. 

Om sommeren arbejder han som vandreguide, og deler deltagerne i flere hold, hvis der er for mange. Men da det er en levevej, kan det ikke betale sig, når der er for få turister.

- Jeg lægger turismen lidt på hylden, da der er for få. I år kommer der kun fem turister, og det vil ikke kunne betale sig, siger Lindberg. 

Han må finde på alternativer på grund af for få turister i år.

- Så er der forskellige mineraler (forskellige stenarter, red.) som jeg kan arbejde på, da jeg får forespørglser på dem. Stenene, som turisterne samler på, samler jeg også på, da der er efterspørgsel på dem. Derefter vil jeg sælge dem over nettet, siger Peter Lindberg.