Eftersøgning af besætningsmedlem er indstillet
Det oplyser Arktisk Kommando til KNR.
Siden onsdag morgen har Forsvaret ledt efter en person, der faldt over bord fra Qaqortoq Fishs langlinefartøj Aja Aaju, ved udmundingen af Prins Christianssund, Ikerasassuaq, i det aller sydligste Østgrønland.
LÆS OGSÅ Besætningsmedlem faldet over bord i Sydøstgrønland
Både Arktisk Kommandos helikopter og et Challengerfly samt krydstogtskibet Astoria, der onsdag befandt sig i området, deltog i eftersøgningen.
Men desværre uden held. Arktisk Kommando forventer, at det ikke længere er muligt at finde personen i live.
Fartøjet Aja Aaju, hvor den savnede person altså var ombord før ulykken, er fortsat i området, oplyser Arktisk Kommando.
Rettelse: Vi skrev tidligere, at det er Arctic Prime Fisheries, der ejer Aja Aaju. Det var ikke korrekt.