Efterårssamling: Fem sager som er værd følge

Uran, vandkraftværker og alkohol.

Det er bare nogle af det ting, som skal debatteres på efterårssamlingen, som begynder i dag.

Inatsisartut skal nemlig de næste to måneder behandle 175 punkter, som enten er fremsat af Naalakkersuisut, enkelte Inatsisartut-medlemmer eller partigrupper.

KNR har her udvalgt fem punkter, som er værd at lægge mærke til.

Forslag om genindførelse af nultolerance mod uran

Inatsisartut skal behandle Naalakkersuisuts forslag om genindførelse af nultolerance mod uran første gang den 5. oktober. 

Det handler om, at IA ikke længere vil have, at der skal udvindes uran i Grønland. 
Naalakkersuisoq for råstoffer, Naaja Nathanielsen har fremlagt et beslutningsforslag med overskriften: Inatsisartutlov om forbud mod forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af uran mv.

Med lovforslaget vil Naalakkersuisut altså forbyde forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af uran. 
Forbuddet gælder også forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af andre stoffer end uran, hvis det
gennemsnitlige uranindhold er over 100 gram pr ton. 

IA førte valgkamp på netop et nej til uranudvinding i marts - og vandt stort.

Grøn energi til 3,1 mia. kroner

Uran vil ikke alene være på dagsordenen den 5. oktober.

Inatsisartut skal nemlig på denne dag behandle fem sager, som alle er fremsat af Naalakkersuisut.

Denne dag vil Inatsisartut blandt andet drøfte Naalakkersuisuts ønske om at øge den grønne energiproduktion, som vil koste op i mod 3,1 milliarder kroner.

Naalakkersuisoq for energi, Kalistat Lund, har fremlagt et beslutningsforslag med overskriften: Inatsisartutlov om rammebetingelser for anlæg, finansiering og drift af vandkraftværker med tilhørende faciliteter til forsyning af Nuuk samt Qasigiannguit og Aasiaat.

Forslaget går ud på, at Naalakkersuisut vil øge den offentlige forsyning af grøn energi fra vandkraftværker til 90 procent. I dag er ligger den på cirka 70 procent.

Det vil Naalakkersuisut gøre ved at udvide Buksefjorden Vandkraftværk, som forsyner hovedstaden med grøn energi. Her skal der etableres en ny kraftstation og der skal bores en ny tunnel mellem den nuværende reservoirsø Kangerluarsunnguup Tasia og søen Isortuarsuup Tasia.

Projektet omfatter også en anlæggelse af et nyt vandkraftværk i Diskobugten, som skal forsyne Qasigiannguit og Aasiaat med grøn energi med tilsvarende tunnelboringer og etableringen af transmissionslinjer til begge byer.

Men for at kunne gøre det skal Naalakkersuisut have tilladelse fra Inatsisartut til i at kunne låne op til 3,1 milliarder kroner til projektet. Og det skal Inatsisartut tage stilling til i løbet af efteråret.

Debat om spritus skal væk fra dagligvarebutikker

Men det er ikke kun store projekter som Inatsisartut skal drøfte på deres efterårssamling. Medlemmerne har nemlig sendt flere forslag debat, som vedrører vores dagligdag. Som Inuit Ataqatigiits Charlotte Pike, der ønsker at Inatsisartut skal debattere om spiritussalget skal være adskilt fra dagligvarebutikker og kiosker.

Hun har nemlig sendt et forespørgselsdebat med overskriften: Forslag til forespørgselsdebat om at spritussalget udskilles fra
butikkerne og etableres til særskilte spiritussalgssteder.

Og hun beggrunder sin ønske om debat med, at vi må tænke på, om det er naturligt, at spiritussalget og fødevaresalget er samlet under ét. 

- Til daglig kan man jo se berusede folk, der står uden for butikkerne og forsøger at finde frem til nogen, de kan få til at købe spiritus til sig selv, og det sker endog det, at børnefamilier oplever det, de ikke bør opleve, nemlig folk, der forsøger at få nogen til at købe spiritus til dem selv. Såfremt familier og børn ikke længere skal kunne opleve disse forhold til dagligt, kan det næste skridt velsagtens være, at der etableres særskilte spiritussalgssteder i hele landet, som børn er forment adgang til, lyder det blandt andet fra Charlotte Pike.

Afgift på kaffe, te og kød

Og som vi allerede har fortalt KNR, så vil Demokraatit have afskaffet importafgiften på kaffe, te og kød. 

Og ikke mindst afgiften på sukker og chokolade, som de var med til at indføre i 2019.

Nu har partiets formand, Jens-Frederik Nielsen stillet beslutningsforslag om, at nogle af afgifterne skal fjernes.

- Set i bakspejlet, så var det forkert. Jeg kan som formand sagtens tage ansvar for det nu, derfor arbejder jeg for at rette op på det med det samme, sagde Jens-Frederik Nielsen til KNR i sidste uge.

Helt konkret vil Demokraatit fjerne importafgifterne på kød, kaffe og te, mens de vil genindføre de afgifter, der var på sukker og chokolade før 2019.

Bliver forslaget godkendt, kan hakket oksekød blive 10 kr. billigere pr. kilo, og 500 gram kaffe kan blive tre kr. billigere.

Finansloven

Og så er der finansloven. 
Den skal behandles for første gang på tirsdag. Anden gang er 26. oktober, og tredje gang er 15. november – og det er også den dag, den skal vedtages. 

Her er et springende punkt en afgift på hellefisk. Inuit Ataqatigiit gik til valg på, at afgiften skal fjernes - men da naalakkersuisoq for finanser, Asii Chemnitz Narup (IA), præsenterede Naalakkersuisuts forslag til næste års finanslov, så stod afgiften stadig på finansloven. 

Men det er ikke faldet i god jord hos Jens NapãtôK. Han mener, at tilliden til politikerne er på spil, og at netop hellefiskeafgiften blot var stemmefiskeri for Inuit Ataqatigiit.

- Vores krav i Naleraq er, at afgiften bliver fjernet fra januar. Det er et strengt krav, det er ikke kun et løfte, siger Jens NapãtôK til KNR.

Koalitionen med Inuit Ataqatigiit og Naleraq er på 16 mandater.
Inuit Ataqatigiit har 12 og Naleraq har fire.
I alt er der 31 medlemmer af Inatsisartut. 
Det kræver 16 stemmer at få stemt noget igennem i Inatsisartut.
Derfor kan Naalakkersuisut ikke få godkendt næste års finanslov til efterårssamlingen, hvis Naleraq stemmer imod.