Skuffelsen var stor hos både Jørgen Wæver Johansen og Lars-Emil Johansen efter at dagens afstemninger havde talt deres tydelige sprog.
Begge var sikre på at vinde posten som henholdsvis formand og politisk næstformand.
Lars-Emil Johansen betegnede det som et demokratisk underskud i partiet, hvor bygderne var meget stærk repræsenteret. Ud af 77 stemmeberettigede var 40 af dem repræsentanter for bygderne.