Dronningen og prins Henrik udstiller i Katuaq
Det danske regentpar udstiller i to måneder i kulturhuset Katuaq, der fejrer 20 års jubilæum til sommer. Dronning Margrethe og prins Henrik har lavet en fælles udstilling, der kommer til at bære titlen 'Kongeligt parløb med kunst.'
Det bliver første gang, at der bliver udstillet værker produceret af det kunstneristiske regentpar.
Prins Henrik har tidligere udstillet i netop Katuaq. I 2013 blev hans store samling af tupilakker vist frem under titlen 'Af kærlighed til Grønland'. Udstillingen blev en historisk stor succes for kulturhuset, der havde omkring 2000 gæster.