Drikkevandet skal stadigvæk koges

Og så gentager vi lige en advarsel fra i går til beboerne i Upernavik by, samt beboerne i Ikerasak og Niaqornat ved Uummannaq.
Skrevet af Karsten Sommer
12. august 2009 07:55

Der er ved vandprøveundersøgelser fundet et forhøjet bakterieindhold i drikkevandet alle tre steder, meddeler Selvstyrets Veterinærafdeling.

Beboerne opfordres derfor til at koge vandet, inden det bruges som drikkevand eller i mad.

Det oplyses, at Nukissiorfiit snarest iværksætter en desinficering af vandproduktionsanlæggene alle tre steder.

Og det var altså i Upernavik by samt i Ikerasak og Niaqornat, at beboerne opfordres til at koge al drikkevand, indtil der kommer nærmere information fra Veterinærafdelingen.