Drengebande bag stribe af indbrud

Politiet i Maniitsoq har i den forgangne uge haft travlt med at rykke ud til forskellige indbrud begået af 14-15-årige drenge. Sagen er nu overgivet til de sociale myndigheder.
Skrevet af Mads Lynge
08. februar 2010 08:37

- Der har været indbrud i forskellige virksomheder stort set hver dag hele ugen, og i den forbindelse har vi anholdt fire drenge i 14-15-årsalderen. Det fortæller Niels Tønnesen fra politiet i Maniitsoq.

- Sagen er overgivet til de sociale myndigheder. Men det stopper ikke der. Jeg har indkaldt miljø- og socialarbejdere samt forebyggelseskonsulenten til et møde, hvor det skal drøftes hvad der videre skal ske, siger Niels Tønnesen.

Mødet vil blive holdt i løbet af mandag.