Drama om nul rygning

25. november 2005 16:13

Paarisas landsdækkende forebyggende ikke-ryge konkurrence for skoleelever slutter den 30. november.

Rigtig mange skoleelever har deltaget i arrangementet, og det har ikke skortet på initiativer. Nogle elever har lavet farveplancher, andre udsmykket busstoppestederne med paroler. Eleverne ved Kangillinnguit Atuarfiat har opført et teaterstykke, om tobakkens skadelige virkninger:

Klasselærer Cecilie Vahl fortæller:

- Klassen er med i Paarisas antirygekampagne, hvor de har lavet et teaterstykke med titlen: ”Derfor vil jeg ikke starte med at ryge”. Alle eleverne og forebyggelseskonsulenterne er blevet inviteret. Stykket har vi forberedt i lang tid. Eleverne har virkelig levet sig ind i rollerne. 4. maj er jo international ikke-ryge- dag. På den baggrund har eleverne skrevet et brev til kommunalbestyrelsen, adresseret borgmesteren, om at gøre netop denne dag til noget særligt. Ligeledes har de opfordret virksomheder til at komme med tiltag i denne forbindelse. Borgmesteren modtog brevet og udtrykte begejstring for ideen.