Dobbelt så mange til at tælle hvaler

04. april 2006 15:10

Det er koncentreret arbejde at tælle hvaler.

Efter en halv times spejden er man nødt til at tage en pause med lukkede øjne. Naturinstituttet, som lige nu er gang med at tælle hvidhvaler, narhvaler og hvalrosser, har dobbelt så mange øjne at trække på denne gang i forhold til før. Det vil sige fire observatører. En af dem er biolog Malene Simon fortæller at tællingen foregår i samarbejde med fangerne:

- Inden tællingen har vi møde med KNAPK om, hvor der skal tælles. Derudover får vi rapporter ind fra fangere langs hele kysten ca. to gange om ugen, der fortæller om de har set nogle af de arter, vi tæller og også om issituationen.

Den igangværende tælling startede 20. marts og ventes at være færdig 20. april.