Dobbelt så mange anmeldelser af seksualforbrydelser mod børn

Der er sket mere end en fordobling i anmeldelser af seksualforbrydelser mod børn. Men det betyder nødvendigvis ikke en stigning i forbrydelser, lyder det fra politimester Bjørn Tegner Bay.
Rigspolitiet
Foto © : Rigspolitiet
Skrevet af Mads Pedersen
14. februar 2017 15:41

Grønlands Politis årsrapport viser, at der er sket en fordobling i antallet af anmeldelser i kategorien kønslige forhold til børn under 15 år. I 2015 var der 31 anmeldelser, mens der var 79 overtrædelser i 2016. Det er en stigning på 48 anmeldelser.

Men der er ikke nødvendigvis tale om en stigning i antallet af seksualforbrydelser mod børn, siger politimesteren Bjørn Tegner Bay til KNR. 

Han har en formodning, om at folk er blevet bedre til at anmelde seksualforbrydelser mod børn. 

- Der er ikke noget, der indikerer, at der sker flere forbrydelser, siger Bjørn Tegner Bay. 

Han fortæller, at politiet, socialvæsnet og Børnerettighedsorganisationen, MIO, har i samarbejde arbejdet for at brudt tabuet om seksualforbrydelser mod mindreårige. 

- Vi har et håb, om at man er ved at bryde tabuet, og at der derfor er en stigning i antallet af anmeldelser, siger Bjørn Tegner Bay. 

Det skal understreges, at nogle sager ud af 79 overtrædelser er stadig verserende.

I 2012 var der 54 anmeldelser af seksualforbrydelser mod børn, i 2013 var der 70, i 2014 var der 52, mens der i 2015 var 31.