DJØF: Giv os arbejdsro

Lad embedsmændene få arbejdsro. Hvis der er grund til at kritisere deres arbejde, så kom med kritikken via de interne kanaler i administrationen. Sådan lyder en opfordring fra embedsmændenes fagforening, DJØF.
Skrevet af Jens Thorin
18. juni 2010 16:48

DJØF´s lokale formand, Sebastian Bach Hansen, kalder det uanstændigt og utidigt, at politikerne gang på gang angriber hans medlemmer offentligt:

- Selvfølgelig er det ikke embedsværkets arbejde at politisere. De skal forholde sig fagligt og sagligt til arbejdsopgaver. Det er også min erfaring, at det er det, embedsværket gør.

Det er anden gang indenfor 10 dage, Sebastian Bach Hansen går i brechen for sine medlemmer. Første gang var, da Finn Karlsen havde beskyldt embedsmænd i Selvstyret for at tilbageholde vigtige oplysninger.

Og nu fordi, kommunalbestyrelsesmedlem Ane Lone Bagger fra Qaasuitsup Kommunia, har kritiseret kommunens embedsmænd for at blande sig i den politiske debat. Og det spiller ingen rolle, at Demokraterne i Qaasuitsup Kommunia sidder i oppositionen:

- Ja. Selvfølgelig har oppositionen det lidt hårdere. Men det er ikke anderledes end, at de burde kunne gå videre med deres kritik, siger Sebastian Bach Hansen.

Borgmester Jess Svane meldt ud, at de afsnit i indstillingerne til et politisk stillingtagen, som var genstand for kritikken, var fjernet.

- Situationen med at en borgmester nu offentligt undsiger sit hans embedsværk er kronen på værket. Det er uprofessionelt og giver anledning til ransagelse for alle involverede.

Politikere må bruge de interne arbejdsgange, der findes i alle offentlige administrationer, til at give udtryk for deres utilfredshed, lyder opfordringen.

- I det her tilfælde kunne man været kommet til borgmesteren eller kommunaldirektøren og taget et snak med ham, siger Sebastian Bach Hansen, formand for DJØF´s fællesklub i Grønland.