Disko Line vil sælge flybilletter

Disko Line er blevet agent for Air Greenland og Air Iceland, så nu kan man købe flybilletter på Disko Lines kontor i Ilulissat.
Skrevet af mlk
08. januar 2010 10:13

I fremtiden kan borgere i Grønland købe hele sin rejse med Disko Line og fly på et og samme sted. Disko Line har nemlig indgået samarbejde med Air Greenland og Air Iceland om salg af flybilletter. PÅ selskabets kontor i Ilulissat vil man fra slutningen af januar også kunne købe flybilletter.

- Det er vores håb, at disse nyetablerede samarbejder ikke bare vil gavne Ilulissat, men derimod hele landet, skriver direktør Ole Dorph i en pressemeddelelse.