DI: Sagen om Thule er ikke færdig

Hos Dansk Industri mener man ikke, at sagen om servicekontrakten på Thule-basen er slut endnu.
Skrevet af Sandra Meinecke
22. februar 2015 16:50

 

 

Til flere danske medier siger Frank Bill, der er branchedirektør for Forsvars- og Rumfartsindustrien i Organisationen Dansk Industri, sagen nu udelukkende er politisk.

 

Og derfor bør Danmarks politikere på vegne af Grønland lægge yderligere pres på USA for at få ændret på aftalen, siger han til Ritzau:

 

-US Air Force søger tydeligvis at honorere den gamle aftale mellem USA og Danmark i udbudsmaterialet, men der er valgt nogle formuleringer, der i praksis betyder, at en hvilken som helst virksomhed, der opretter et skuffeselskab i Danmark, vil kunne få opgaven, siger Frank Bill.

 

Dansk Industri har støttet entrenørfirmaerne Per Aarsleff, MT Højgaard og Copenhagen Arctic i deres klage til den amerikanske rigsrevision over udpegningen af firmaet Exelis Service som vinder af servicekontrakten på Thule-basen.