Der er godt nyt til sejlerfolket fra Danmarks Metrologiske Institut. Vejrinstituttet har i dag premiere på nye vindprognoser for dele af fjordområderne i det sydvestlige Grønland.
Langs den sydvestgrønlandske kyst kan man fra i dag få en vindprognose 36 timer frem i tiden og i en hidtil uset opløsning, skriver DMI på deres hjemmeside.
Det er en helt ny vejrmodel der testes, hvor opløsningen er helt ned til fem kilometer. DMI’s vejrtjeneste håber at modellen vil kunne give en højere kvalitet af vejrudsigterne for de grønlandske fjordområder omkring Disko, Nuuk og Qaqortoq-området.