Det er så varmt

24. februar 2005 04:16

I Grønland bliver der i øjeblikket sat varmerekorder flere steder i landet. 11 minus grader ved Summit midt på indlandsisen er meget, når den normale temperatur på denne tid normalt ligger på -40 gr.

I Illoqqortoormiut blev der i tirsdags målt 15,9 varmegrader. Det højeste der er målt her var i februar 1965, da termometeret dengang viste 8 grader.

Forleden blev der målt 16 plusgrader i Nanortalik, og dermed blev der også sat rekord her.

Når Grønland lige nu sætter varmerekorder og Europa samtidig er ramt af kulde, skyldes et fænomen som meteorologer kalder temperaturvippen. Det vil sige, at et højtryk sender kold luft ind over nordeuropa og varm luft strømmer op over Grønland. Desuden er føhn-vinde med til at hæve temperaturerne.

Først i 1958 påbegyndtes målingerne af temperaturen i Grønland.