Det blev en prins

15. oktober 2005 07:11

Spændingen om Danmarks nye tronarving blev udløst lørdag kl. 01.57 – fredag ved 22-tiden grønlandsk tid – på Rigshospitalet i København, da kronprinsesse Mary fødte en velskabt dreng på 3500 gram, 51 centimeter lang.

Kronprins Frederik var med under hele fødslen, og familien har det godt.

Grønlands landsstyreformand, Hans Enoksen, der i øjeblikket er i Aalborg, byder tronarvingen hjerteligt velkommen og siger:

- Tillykke til Kronprinseparret, der nu har gode tider foran sig.