Sofia Geisler: Der skal være lighed for loven

- I forvejen kan det offentlige kræve overfor for eksempel firmaer indenfor byggeriet, som byder på nogle opgaver, at de skal dokumentere, at de ikke har forfalden gæld til det offentlige. Det vil sige, at vi i dag faktisk gør en forskel, afhængig af, om vi snakker om firmaer indenfor boligbyggeri, eller om vi snakker om enkelte licenshavere, siger Sofia Geisler.

Hun har for nyligt fået svar på sine to paragraf 37 spørgsmål, om fiskerilicenser, hvor det blandt andet fremgår, at der ikke bliver set på forfalden gæld til det offentlige, når der tildeles fiskerilicenser.

Men der skal være lighed for loven, mener Sofia Geisler.

- Og det betyder, i mine øjne, at når vi stiller nogle krav til andre om orden i sagerne, når vi snakker om at få adgang til samfundets ressourcer, så må det være det samme, når vi snakker om at få adgang til fiskeriet, som jo også ejes af samfundet.

At man ikke ser på om der er forfalden gæld i forbindelse med tildeling af fiskerilicenser, afspejles også af et andet svar. Her står, at der er 17 fiskerilicenshavere, der skylder mellem 1 millioner kroner og 5 millioner kroner. To skylder ovenikøbet mellem 5,1 millioner kroner og 10 millioner kroner.

Altså tilsammen minimum 27 millioner kroner.

- Og de er jo ikke småpenge og millionerne vil, når altså de er blevet betalt, jo betyde ret meget for den service, som det offentlige kan yde overfor borgenerne.

Siger Sofia Geisler, der understreger, at hun med sine spørgsmål ikke går efter enkelte licenshavere.

Hun har nu sendt opfølgende spørgsmål om, hvad Naalakkersuisut agter at gøre for at inddrive gælden, og hvad de har af fremtidige planer for tildeling af fiskerilicenser?