Der kan fanges laks fra på torsdag

Med starten af august måned starter sæsonen for laksefiskeri. Den varer som vanligt tre måneder, og 31. oktober er sidste chance for at få en laks på krogen inden fiskerisæsonen slutter.
Skrevet af Peter Troelsen
26. juli 2013 11:30

Fiskeriet vil i 2013 forgå på samme betingelser som i de foregående år, således at der kan fiskes efter laks til eget forbrug og erhvervsmæssigt med salg til brætter, hospitaler, hoteller, restauranter mv. Der vil også ligesom sidste år blive fastsat en mindre kvote på 35 tons til indhandling til fabriksanlæg. Laksefiskeriet er dog fortsat kun til salg på hjemmemarkedet, og fisken må således ikke eksporteres. 

Der kræves licens til fiskeri efter laks, såfremt man ønsker at sælge sine fangster. Ansøgningsskemaet til licens til dette fiskeri fås ved henvendelse til kommunen. Når skemaet er udfyldt, fremsender kommunen ansøgningen til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, som efterfølgende sender licensen ud til ansøgeren. Der skal ikke betales gebyr i forbindelse med udstedelse af licens til laksefiskeriet.