Den åbne anstalt er et fængsel i forklædning

De grønlandske anstalter er fængsler i forklædning, og forholdene er så pinefulde, at de nedbryder mange af de indsatte mentalt. Faktisk er kårene i anstalterne værre end i lukkede fængsler. Det konkluderer Annemette Nyborg Lauritsen i den Ph.D.-afhandling, hun i går forsvarede på Ilisimatusarfik.
23. februar 2012 06:22

I mere end 50 år har været en udbredt opfattelse både i indland og udland, at der på unik vis ikke findes fængsler i Grønland, og at domfældte bliver hjulpet frem for straffet. Og den grønlandske kriminallov er blevet kaldt verdens bedste. Men det er altsammen løgn, mener cand.scient.soc og snarlig Ph.D., Annemette Nyborg Lauritsen.

Hun har under sit Ph.D.-studie tilbragt 94 dage i anstalterne i Nuuk og Ilulissat, og gennem interviews med 35 af de indsatte har hun løftet sløret for, at livet i anstalten stort set bærer alle de træk, som kendetegner det lukkede fængsel.

Knap en tredjedel af de personer, der i juni 2010 afsonede i anstalten i Nuuk, havde været i isolation, hvilket alle de interviewede oplevede som psykisk nedbrydende. Kun godt en tredjedel af alle landets indsatte havde på tidspunktet i udgangstilladelse, og under en femtedel var i beskæftigelse uden for anstalten. Altså eksisterer resocialisering stort set ikke, konkluderer Annemette Nyborg Lauritsen. Og resocialisering og en bevaret tilknytning til samfundet er ellers hele ideologien bag den grønlandske kriminallov.

Derudover er de indsattes hverdag præget af stærkt hierarki, hvor stikkere og seksualforbrydere risikerer tæsk. Begge steder er der en organiseret hash-handel. En tredjedel af de interviewede havde haft selvmordstanker. Og især i Nuuk betragter de indsatte vagterne som deres fjender.

Og faktisk kan livet i de grønlandske anstalter synes langt mere pinefuldt end i et lukket fængsel, mener forskeren. Det lukkede fængsel har nemlig faciliteter til, at man kan leve et liv i afsondrethed - det har den såkaldte åbne anstalt ikke.

Annemette Nyborg Lauritsens konklusion er, at den grønlandske anstalt i vid udstrækning kun fungerer som opbevaring af samfundets udstødte, som undervejs blot får det endnu ringere.

Et enigt bedømmelsesudvalg indstillede i dag, at Ilisimatusarfik tildeler Annemette Nyborg Lauritsen ph.d. graden i arktiske kultur-, sprog- og samfundsforhold.

Annemette Nyborg Lauritsen har en baggrund som cand.scient.soc fra Roskilde Universitetscenter med speciale i Grønlands Kriminallov.

Hendes Ph.D.-afhandling med titlen "Anstalten - frihedsberøvelse i Grønland" kan findes på Ilisimatusarfikshjemmeside: www.uni.gl.