Demokraterne stormer frem

07. oktober 2005 06:31

Demokraterne ville blive det største parti, hvis der var valg i dag.

Det kan man læse i dagens udgave af Sermitsiaq, som refererer til en dugfrisk meningsmåling fra HS Analyse.

Analysen giver Demokraterne en fremgang på fire mandater i Landstinget, så partiet hopper op på i alt ni ved valget d. 15 november. Sammen med IA, der står til at beholde sine 8 sæder, kan de to partier således mønstre et flertal på 17 mandater.

-Jeg er rørt og glad over udviklingen. Og det glæder mig, at der kan blive en kabalemulighed mellem Demokraterne og IA. Det er yderst vigtigt, at der kommer et regeringsskifte, siger formand Per Berthelsen til Sermitsiaq.

IA’s formand Josef Motzfeldt har dog ikke tænkt sig at falde pladask for Demokraterne.

-Vi må veje for og imod efter valget. Nu drejer det sig om at præsentere vægerne for vores synspunkter og høre, hvad de andre partier mener, siger IA-formanden til Sermitsiaq.