Nanortaliks 2. viceborgmester, Peter Borg (D) tager fejl, når han siger at fredagens aftale mellem IA og Siumut er ulovlig. Sådan lyder den klare melding fra både Hjemmestyrets Indenrigskontor og kommunernes landsforening, KANUKOKA.
- Den bestemmelse Peter Borg har læst er åbentbart den, hvor borgmesteren har forfald i en kortere periode. Men i den situation, hvor borgmesteren har forfald for resten af valgperioden, så er det nogle andre bestemmelser, der skal bruges, siger KANUKOKAs direktør Martha Labansen.
Aftalen mellem IA og Siumut betyder at siumutteren Kristine Raahauge overtager borgmesterposten i Nanortalik.