Demokrat kræver forklaring på genansættelse af Kiiip-direktør

23. marts 2006 17:26

Demokraternes landstingsmedlem Jens B. Frederiksen stiller nu spørgsmålstegn ved ansættelsen af Lise Lennert Olsen som direktør for KIIIP.

Når hun den 1. april sætter sig i direktørstolen i direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, gør hun det det nemlig for anden gang inden for kort tid.

Og det undrer Jens B. Frederiksen sig over. Derfor vil han gerne vide, hvor mange der søgte stillingen, da den blev slået op, og hvor mange, der var til samtale.

Ifølge landsstyremedlem Doris Jakobsen, var det et enigt bedømmelsesudvalg, der ansatte Lise Lennert Olsen.