Deltagere klar til GM i herrefodbold

12. juli 2007 10:50

Otte hold fra Uummannaq i nord til Kulusuk i øst har kvalificeret sig til dette års grønlandsmesterskaber i fodbold for herrer.

To bygdehold Eqaluk 54 fra Tasiusaq ved Nanortalik og TM-62 fra Kulusuk ved Tasiilaq overraskede stort ved at kvalificere sig til dette års finalerunde ved Coca-Cola GM for herrer der afholdes i Nuuk i starten af august.

Fra Nordgrønland deltager favoritterne fra FC Malamuk fra Uummannaq. Klubben Malamuk vandt GM i 2005. Kugsak 45 fra Qasigiannguit gik ubesejret igennem kvalifikationsturneringen. Nagdlúnguaq N-48 fra Ilulissat deltager også i dette års fodbold-GM for herrer.

Fra Midtgrønland deltager Kâgssagssuk fra Maniitsoq, og B-67 er som arrangør for dette års finalerunde født deltager.

Fra Sydgrønland deltager Kissaviarsuk – K-33 fra Qaqortoq sammen med en af deres bygdeklubber Eqaluk 54, der overraskede alle ved at vinde over 20-0 over Siuteroq.