Inatsisartut: Debatten om åbningstalen er udskudt
Efter nyheden om en kommende aftale mellem USA, Grønland og Danmark kom frem fredag, meddeler Inatsisartut søndag eftermiddag, at debatten om formandens åbningstale er udskudt.
Debatten finder i stedet sted på torsdag, skriver Bureauet for Inatsisartut i en pressemeddelelse.
- Åbningsdebatten skulle have fundet sted mandag den 21. september, men er blevet udskudt til torsdag den 24. september.
Det betyder, at der ikke afholdes møde i Inatsisartut i morgen.
Det fremgår desuden, at de punkter, der skulle behandles torsdag, i stedet er flyttet til den 28. september.
De opdaterede punkter på dagsordenen kan følges på Inatsisartuts hjemmeside.