De Grønlandske Huse deltager i Folkemødet

Når den årlige politiske festival i Danmark, Folkemødet, i dag åbner bliver det med det største grønlandske fremstød nogensinde.
Foto © : Annette Lyberth/Det grønlandske Hus i Odense
Skrevet af Inge S. Rasmussen
16. juni 2016 05:26

Alle fire grønlandske huse i Danmark vil nemlig være til stede under folkemødet i den bornholmske by Allinge.

Husene har et fælles telt på Folkemødet, hvor de har strikket et program sammen, som både byder på debatter og performance med multikunstneren Jessie Kleemann.

Folkemødet er arrangeret af Bornholms regionskommune. I år er det sjette gang, det finder sted. Sidste år samlede Folkemødet over 25.000 mennesker.

Formålet er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark.