Datoerne for GM i håndbold fastlagt

Grønlands Håndbold Forbund har fastlagt datoerne for GM i håndbold hos U/16, U/19 og seniorer.
24. november 2010 07:29

Denne sæsons GM i håndbold vil blive afviklet i henholdsvis Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Det blev afgjort under GHF´s bestyrelsesmøde.

Det første GM bliver for U/19 håndboldsspillere. Det spilles i Sisimiut i dagene 21. marts og frem til den 27. marts 2011. Det næste GM bliver for seniorerne, og skal afvikles i dagene 4. april og frem til 10. april i Nuuk. Endelig spilles U/16 GM i påsken, som bliver i dagene 18. - 25. april 2011 i Ilulissat.