Dansk tømrer dræbt i arbejdsulykke

27. januar 2006 15:34

En dansk mand i begyndelsen af fyrrene mistede i dag livet ved en arbejdsulykke i Nuuk. Ulykken skete i forbindelse med snerydning ved Universitetsparken. Det oplyser direktør Preben Kold Larsen fra firmaet Permagreen, hvor den afdøde har været ansat i cirka fire år.

Firmaet havde i dag besøg af arbejdstilsynet og politiet og en undersøgelse er nu indledt, for at finde frem til, hvordan ulykken kunne ske.

Afdøde har boet i Grønland gennem en længere årrække, oplyser Preben Kold Larsen.

Permagreen udfører entreprenørarbejde i flere byer landet over, heriblandt Nuuk, Qaqortoq, Maniitsoq og Sisimiut.