Dagens coronatal: Fire nye tilfælde af Covid-19 det seneste døgn

De sidste 24 timer er der i Grønland fundet fire nye tilfælde af corona.
De nye smittetilfælde i Nuuk har relation til det igangværende udbrud i institutioner og skoler. Foto © : Malik Brøns / KNR
Skrevet af Bibi Nathansen
11. september 2021 17:16

Der er fundet fire nye smittetilfælde af covid-19 det sidste døgn - tre i Nuuk og én i Maniitsoq.

Det betyder, at der er lige nu 51 aktivt smittede i hele landet.

De nye smittetilfælde i Nuuk har relation til det igangværende udbrud i institutioner og skoler.

Flere skoler og institutioner i Nuuk blev i sidste uge lukket efter fund af smitte hos flere elever og deres familier.

LÆS OGSÅ Timmiaaqqat og Narsarmiutaq forbliver lukket

Den 8. september lukkede sundhedscentret i Maniitsoq, da der blev fundet det allerførste tilfælde af covid-19 i byen.

Og nu er der fundet endnu en smittet i Maniitsoq. Vedkommende er nærkontakt til kendt smittet i sundhedsvæsenet. Der sker fortsat opfølgning på patienter der har haft kontakt til de smittede.

 

Seneste tal fra Landslægeembedets hjemmeside, der viser fordelingen af de 51 smittede:

Foto © : Landslægeembedet

Foto: Landslægeembedet

 

På Landslægeembedets hjemmeside fremgår det, at 60 procent af befolkningen nu har fået deres anden vaccine.