Dømt for omfattende hashhandel

05. oktober 2005 08:37

En 32-årig dansk mand bosiddende i Sisimiut er blevet dømt for indsmugling af mere end 10 kilo hash med videresalg for øje. Manden bliver nu anbragt i anstalten for domfældte i to et halvt år. Smugleren har fået konfiskeret i alt 3,1 millioner kroner samt diverse effekter til en værdi af ca. 400.000 kroner, som var købt for penge tjent ved hashhandel.

Politiet i Sisimiut har i samarbejde med NARKOgruppen gennem en længere periode efterforsket sagen. Den pågældende blev anholdt d. 20. august 2005 og efterfølgende sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Han blev dagen efter tilbageholdt af kredsretten i Sisimiut.

Manden har accepteret dommen.