Debat Dårlig overgang fra folkeskolen og videre

Sprogundervisningen i skolen er for dårlig, mener Aviaja Egede Lynge. Som bekymret forælder har hun henvendt sig til KNR, fordi hun ærgrer sig på vegne af de mange unge, som strander efter niende, tiende klasse eller efterskolen. Strander fordi deres sprogkundskaber er for ringe.
07. januar 2015 16:27

 

- Folkeskolen og det videregående system hænger ikke sammen. Vi forbereder simpelthen ikke de unge til at gå ind i et uddannelsessystem, siger Aviaja Egede Lynge til KNR.

 

Hun vil gerne starte en debat i samfundet også med deltagelse fra den nye naalakkersuisoq for uddannelse, Nivi Olsen (D). Aviaja Egede Lynge arbejder til daglig med uddannelse, men hun vil i denne sag helst udtale sig som bekymret mor til en pige.

 

Niveauet for sprogundervisning meget lavt

Hun arrangerer engelskundervisning for sin datter og sørger for også at tale dansk med hende af og til, for at gøre hende klar på den internationale undervisningsform på de fleste videregående uddannelser. Det er desværre nødvendigt at gøre meget selv, siger hun, fordi niveauet for sprogundervisning generelt er meget lav. Og det gælder både grønlandsk, dansk og engelsk.

 

- Når vi ser de reelle karakterer, som for eksempel efterskoleelever får, så er det tydeligt, at der er simpelthen er et eller andet, som ikke hænger sammen. Vi har en kæmpestor gruppe, som ikke kan komme videre, alene af den grund at de ikke kan forstå et fremmed sprog, siger hun.

 

Som undervisningssystemet er skruet sammen i dag, foregår undervisningen på de fleste ungdomsuddannelser og videregående uddannelser på dansk, men flertallet af skoler forbereder ikke eleverne på det, mener Aviaja Egede Lynge.

 

Bedre overgang fra grønlandsk til internationalt

Hun påpeger, at der ikke skal være tale om en kulturkrig mellem det grønlandske og det danske. Hun ønsker en bedre overgang for eleverne fra det grønlandske til det internationale, fordi en dansk lærer tit tænker og underviser på en anderledes måde.

 

- Jeg tror ikke, at det er et spørgsmål om enten grønlandsk eller dansk. Vi bør sagtens kunne være et flersproget land, hvis bare vi laver en overgang, der gør, at folk er forberedte til at kunne komme på for eksempel GU. Vores sprog behøver ikke at udelukke hinanden, synes jeg, slutter Aviaja Egede Lynge.

 

I 2010 stod hele 67 procent af de unge uden for uddannelsessystemet efter at have afsluttet folkeskolen.