Dårlig generalprøve for håndboldholdet

05. juni 2006 13:16

Grønland spillede i går en håndboldtrænings-landskamp mod USA, som vandt kampen 31 – 24 efter det stod lige ved halvlegen.

Landstræner Jacob Andresen siger på telefon fra Brasilien om kampen, at landsholdet havde en decideret off day.

- Mange af de bærende kræfter blev sparet i store dele af kampen, men alligevel er USA et hold, som vi skal spille lige op med. Træningskampen var en dårlig generalprøve, og ser nu frem til turneringsstart, siger landstræneren.

Kampen var den sidste forberedelse til de Pan Amerikanske Mesterskaber, hvor Grønland spiller åbningskamp mod Chile i morgen. Kampen transmitteres direkte på KNR radio.