For første gang nogensinde sender Canada en fregat til Arktis for at stoppe ulovligt fiskeri og markere sin suverænitet.
HMCS Fredericton forlader Ottawa i dag og bliver ude frem til anden uge i september, oplyser talsmand for det canadiske forsvar ifølge nyhedsbureauet Canadian Press.
Fartøjet sejer mod Davis Strædet, Pond Inlet og Iqaluit, oplyser flådeofficer Ken MacKillop.
Han har ikke nogen oplysninger om bestemte lande, der formodes at fiske ulovligt i farvandene, men fastslår, at fiskeriinspektører er klar til at bord mistænkte både.
Samtidig vil turen give det canadiske Fiskeri- og Havdirektorat en bedre forståelse af, hvem der fisker i området.
Ken MacKillop understreger, at turen hverken har at gøre med bestemte skibe fra bestemte lande eller situationen omkring Hans Ø.