Canada dropper omdiskuteret rørledning

En langvarig strid om bygning af en olie rørledning, er nu endt med en sejr for Canadas oprindelige folk og miljøorganisationer. Den canadiske regering har nu sagt definitivt nej til konstruktionen af den store olie rørledning, Northern Gateway.
02. december 2016 05:37

Northern Gateway er en 1177 km lang rørledning, der skulle føre olie fra Alberta provinsen til kystbyen Kitimat i British Columbia og derfra transportere olien med tankskibe op langs vestkysten. Det ville betyde sejlads af cirka 300 store tankskibe om året.

Rørledningn har nu været ivrigt diskuteret i snart 10 år og den fik grønt lys i 2014 fra den canadiske regering.

Læs mere Olierørledning i Canada skaber problemer

Men protesterne blev derefter endnu mere intense. Det var især Gitga’at og andre indianer stammer, som modsatte sig rørledningen.

Den skulle nemlig bygges igennem arealer som anses som hellige, blandt andet den store Bjørne Skov. Og den kunne også forurene vandet til lands og langs kysten og ødelægge fiskeri og turisme, som indianerne lever af.

De jobs rørledningen ville føre med sig, ansås som midlertidige, mens både de oprindelige folk og miljøorganisationerne anser miljøet som evigt. Det vil give mere økonomisk udvikling at investere i grøn energi var argumenterne.

Læs også Oprindelige folk stiller krav

Og den holdning vandt. Premierminister Trudeau har nu annonceret at Northen Gateway ikke vil blive bygget, og at der er et foreløbigt stop for tankskibes sejlads igennem de nordlige dele af farvandene ved British Columbia.

Men regeringen anerkendte samtidig to andre rørledninger så protesterne forsætter.