Bygder og yderdistrikter rammes hårdest af lærermanglen

Det er eleverne i bygder og yderdistrikter der rammes hårdest, af den massive lærermangel herhjemme. Det mærker for eksempel skolen i Qaanaaq.

Skoleinspektør i Avanersuup atuarfia Aksel Lund Olsen siger, at der bruges mere undervisningstid på bygdebørn end bybørn.

- Når vi får bygdeeleverne ind til Qaanaaq, så er vi nødt til at få dem til at følge med, ved at give dem ekstra timer. De er fagligt bagud.

Et eksempel er, at der i Savissivik mangler to uddannede lærere ud af tre normeringer, og i Siorapaluk mangler der fire uddannede lærere ud af fem lærerstillinger.

- Med den indsats bygdebørnene og bylærerne har, så kan man nå at rette op på bygdebørnenes faglige kunnen, så de kan få en rimelig afgangsprøve, siger skoleinspektør Aksel Lund Olsen.

Formand for lærerforningen IMAK, Sivso Dorph siger, at selvom 19 nye lærere i dag fik papir på deres uddannelse, så er problemerne langtfra blevet løst.

- Vi mangler atadigvæk over 400 over hele kysten, så der er et godt stykke vej endnu, siger Sivso Dorph, og fortsætter:

- Det største problem ligger i bygderne og yderdistrikterne. Folkeskolens kvalitet i sin undervisning, det bunder jo i, at det vil have en afsmittende virkning på de andre uddannelser. Hvis folkeskolen er god, så vil der være flere uddannede i Grønland.

Ud af 1340 lærerstillinger i hele Grønland, mangles der stadig 445 uddannede lærere.