Bygdelærere savner kolleger

Lærermangelen er stor i bygderne. Det er et problem, der er selvforstærkende. For det betyder også, at de få uddannede bygdelærere ud over savner byens goder også savner inspiration fra kolleger og fristes til at rejse til byerne. Vi har talt med Niels Egede, der har undervist i bygder i 12 år, men nu er flyttet Narsaq

- Det er ikke fordi, jeg ikke vil være skolelærer. Men hvis man har arbejdet i bygdemiljøet i lang tid, så mister man også noget. Som menneske må man følge med udviklingen. Man skal hele tiden forny sig, når man bor i en bygd, men det er svært, når man har boet og arbejdet der i flere år.

- Jeg tror ikke, der flytter mange lærere til bygderne. De første forudsætninger for at man gør det er, at der et stabilt erhvervsliv. Det giver mulighed for at få befolkningen tilbage til bygderne, så der er nogle børn at undervise.

- Sker det ikke, ender det med at mange bygdebørn ikke undervises tilstrækkeligt. Hvis lærermangelen i bygderne fortsætter bliver børnene tabt i udviklingen, siger Niels Egede.

Mangelen på uddannede lærere er størst i bygderne. Mens 70 procent af lærerne i byerne har en uddannelse gælder det kun for 43 procent af lærerne i bygderne.