Bygdeforsyning i fare

11. maj 2005 05:15

Det bliver umuligt at servicere bygderne ordentligt i fremtiden, hvis Landsstyret skærer i servicekontrakten. Det siger KNI’s koncernchef, Gerhardt Petersen, efter generalforsamlingen i går.

Her understregede landsstyremedlem Johan Lund Olsen, at koncernen i fremtiden skal komme med forslag til, hvordan driftstilskuddet kan bringes ned.

Frem til 2007 får KNI et tilskud på 50 mio. kr. om året for at sikre, at der kommer varer til bygder og yderdistrikter. Derefter skal aftalen forhandles igen. Og det er ikke muligt at gøre beløbet mindre, uden at det får konsekvenser, siger Gerhardt Petersen. - De seneste fire år er beløbet faldet med ti mio. kr. om året. Vi har skåret ind til benet, og næste skridt bliver, at servicen forringes, siger han.