Butikselever får tag over hovedet

Der skal findes kollegieværelser til de 25 butikselever. Sådan lyder det nu fra departementet for uddannelse og forskning, efter at Pisiffik og Kalaallit Nunaanni Brugseni kritiserede den måde, deres elever er blevet behandlet med hensyn til mangel på kollegieværelser. Kritikken kom, da eleverne risikerede at komme på ufrivilligt orlov fra deres uddannelse på grund af mangel på kollegiepladser.
Niuernermik Ilinniarfik
Niuernermik Ilinniarfik Foto © : KNR
Skrevet af Oline I. Olsen
08. august 2012 10:09

- Der bliver fundet indkvartering til de elever, der er gået igang med et uddannelsesforløb, siger departementchef Mikael Kristensen fra Departementet for Uddannelse og Forskning.

Butikskæderne KNI og Kalaallit Nunaanni Brugseni rettede skarp kritik, da 25 butikselever risikerede at stå uden kollegieværelse ved skolestart. Nogle havde fået besked på, at de selv skal finde bolig.

- Men det er et tilbagevendende problem, når der hvert år bliver lagt stort pres på kollegieværelser i Nuuk, forklarer Mikael Kristensen.

Der bliver nu fundet kollegieværelser til de butikselever, der er gået igang med et uddannelsesforløb.

- Kollegieadministrationens fælleskontor har arbejdet hårdt på at finde løsninger og har nu meldt tilbage, at de har fundet en løsning, siger Mikael Kristensen. 

Der er lige nu i alt 85, som ikke har fået kollegieplads i Nuuk. Kollegieadministrationens fælleskontor har 613 kolligieværelser til rådighed for det kommende skole år. De er alle nu fuldt belagt. 

Der bliver nu søgt ekstrabevilling, der skal bruges til at finde bolig til de 85 studerende, som mangler kollegieværelser.

- De elever og lærlinge, der er gået i gang med et uddannelsesforløb, skal vi selvfølge have indkvarteret, så vi ikke får lærlinge, som bliver stoppet i deres uddannelsesforløb, siger departementschef Mikael Kristensen.