Brugseni støtter Røde Kors

Kalaallit Nunaanni Brugseni, KNB har doneret sit personales arbejdstøj til Røde Kors genbrugscenter i Danmark, der har kontakt til katastrofeområder.
29. juli 2013 11:30

Brugsenis personale har skiftet arbejdstid her i foråret. Hermed var der en masse tøj, der måtte kasseres. Det er fleecejakker, skjorter og t-shirt.

Direktør Susanne Christensen, KNB siger, at tøjet er af god kvalitet og noget af det er helt nyt.

-I stedet for at sende tøjet til forbrændingen besluttede vi, at sende det til Røde Kors i Danmark, der kunne sende tøjet videre til folk, der har brug for tøjet, siger hun.

Centerleder for Røde Kors genbrugscenter i Danmark Claus H. Nielsen siger, at tøjet bliver sendt ud til katastrofeområder udenfor Europa.

-Det kan være, vi sender det til Afrika, Rusland eller et helt andet land.  Det kommer an på behovet og efterspørgselen. Det vil indgå i vores nødhjælpsprogram, siger han.

Susanne Christensen oplyser, at det drejer sig om 15 paller tøj med påsyet Brugseni logo.