Brevstemmer til Inatsisartut-valget fundet
Tre brevstemmer til Inatsisartut-valget i slutningen af november måned er lige blevet fundet på rådhuset i Kommuneqarfik Sermersooq.

Skrevet af Niels Krogh Søndergaard
Administrerende direktør i kommunen, Steffen Ulrich-Lynge, beklager, at de tre stemmer ikke er blevet talt med ved valget.
- Kommunen beklager selvfølgelig, at denne fejl er sket, selvom der har været stort fokus på netop håndteringen af brevstemmer, skriver han.
Valgbestyrelsen i hovedstadskommunen har i dag sendt de tre stemmer videre til valgnævnet, som skal tage stilling til, hvad der skal ske.