Brand i Ilulissat slukket efter tre uger

Efter tre uger med brand og til tider giftig røg er branden på dumpen i Ilulissat nu endelig slukket.
Det har været en længere kamp af få slukket branden i dumpen i Ilulissat. Men nu er det endelig lykkes. Foto © : KNR / Paninnguaq Steenholdt
Skrevet af Jens Betak
11. juni 2020 06:25

Det fortæller beredskabschef i Avannaata Kommunia Jens Dahl til KNR.

- Vi kan oplyse, at branden på lossepladsen nu er under fuld kontrol. Der er ikke mere røg, som kan genere befolkningen i Ilulissat. Vi er i gang med efterslukning af mindre varmeudviklinger, men de er meget små, fortæller beredskabschef Jens Dahl.

Som en del af efterslukningen af branden vil brandvæsenet grave ned til, hvor det stadig kan være varme.

LÆS OGSÅ Brand på dump: Adam er bange for forurening og køber vand på flaske

Brandvæsenet vil i de kommende dage holde øje med dumpen, hvis branden pludselig blusser op igen.

- Vi vil stadig have folk derude, indtil vi med 100 procents sikkerhed kan forlade stedet, siger beredskabschef Jens Dahl.

Branden var i gang i hele 21 dage, og det er blandt andet gammelt jernskrot, som har gjort branden svær at slukke.

Brandvæsenet ved stadig ikke, hvorfor og hvordan branden startede.