Bombe under INI

09. maj 2006 07:38

Boligselskabet INI A/S har haft et ganske pænt år i 2005. Men den tikkende bombe under selskabet, i form af en retssag, er langt fra demonteret. Det skriver INI A/S i sin årsberetning.

Formentlig til næste år, skal Højesteret tage stilling til en anke, som INI har indsendt, efter selskabet tabte en klagesag i Østre Landsret i 2004. Landsretten bestemte dengang, at INI har opkrævet for højt administrationsgebyr fra en boligafdeling i Nuuk. Hvis alle andre afdelinger også forlanger pengene tilbage, kan det beløbe sig til mere end 100 millioner kroner.

I årsberetningen skriver INI’s revisionsselskab direkte, at selskabets fortsatte drift er betinget af, at INI A/S får medhold i Højesteret – for der ikke sat penge af til tilbagebetaling i regnskabet – og den potentielle risiko overstiger indholdet i selskabets pengekasse.

Det samme skriver ledelsen i årsberetningen – dog med den tilføjelse, at ejerne – hjemmestyret – er fuldt informeret om konsekvensen, hvis ankesagen tabes.