Bistandsværger svigtes af myndighederne

Ifølge Kriminalloven har de dømte ret til en bistandsværge, uanset om de skal afsone i Grønland eller i Danmark.

Bistandsværgerne skal blandt andet medvirke til at opholdet i fængslet ikke bliver længere end højst nødvendigt. Men myndighederne gør det ikke nemt for bistandsværgerne at leve op til dén opgave, fortæller en af dem:

- Vi bistandsværger føler at vi er glemte. Det er som om myndighederne er ligeglade med os og det arbejde vi gør for dem, og det er for dårligt, siger Bodil Johansen på 62 år.

Hun bor på Amager, men stammer fra Qaqortoq. Bodil Johansen er bistandsværge for to grønlandske mænd der begge er dømt til anbringelse på ubestemt tid i Herstedvester. Dem skal hun blandt andet hjælpe med at få ændret eller ophævet foranstaltningen og hun skal sikre at de dømtes sag bliver genoptaget hvert andet år.

Men problemet er, siger Bodil Johansen, at bistandsværgen ofte får alt for sent besked fra retten, når en sag skal genoptages. Og det gør det svært at hjælpe.

- Når vi ikke i tide får af vide hvad der skal ske med dem, så er det svært at hjælpe optimalt med deres udvikling i Herstedvester.

Siger Bodil Johansen. Hun har været bistandsværge siden 1996 hvor hun flyttede til København fra Nordjylland. Her havde hun hørt meget om de hårde kriminelle fra Herstedvester men da hun mødte dem var indtrykket et helt andet fortæller Bodil Johansen:

- Jeg oplever dem som store drenge, der er blevet svigtet fra barndommen af forældrene og alle andre. Og så begår de kriminalitet på grund af misbrug af alkohol eller hash.

Udover at hjælpe til ved retsmøder er bistandsværgen også en slags erstatning for den familie og de venner, der er 4000 kilometer væk og som ikke kan besøge dem så ofte. En gang om måneden har de indsatte udgang hvor de er ledsaget af en betjent. Det betyder blandt andet at Bodil Johansen hver måned laver middag til den dømte og en betjent fra Herstedvester som kommer på besøg hos hende på Amager.